Bliv Sundmand Kommune

Alle kommuner i Danmark vil én gang om året modtage et elektronisk spørgeskema, der skal kortlægge kommunernes arbejde med målrettede sundhedsindsatser til mænd. Med kortlægningen ønsker vi at vise, i hvilket omfang, der arbejdes med mænds sundhed rundt om i de danske kommuner.

Forum for Mænds Sundhed har udarbejdet en graduering, som skal skabe overblik, inspiration og motivation til at arbejde målrettet med mænds sundhed. Gradueringen tildeles efter højeste indsatsniveau i det foregående år. Gradueringen skal illustrere en inddeling af indsatstyper og samtidig være et oplæg til at arbejde målrettet med mænd som målgruppe.

På de enkelte kommune-sider kan man finde information om indsatser og kontaktoplysninger til fagpersonale, som har viden om tiltagene i den pågældende kommune. Ønsker man at vide mere eller skabe samarbejde på tværs af kommuner kan man benytte sig af disse kontaktoplysninger.

Oversigt over graduering af indsatstyper målrettet mænds sundhed

  • HvidKommunen har ikke deltaget i eller gennemført undersøgelsen
  • LysegråKommunen har ingen indsatser, men har deltaget i undersøgelsen
  • LyseblåKommunen har 1 – 5 sundhedsevents målrettet mænd, som enten har været afviklet under eller uden for Men’s Health Week
  • BlågrønKommunen henviser til tjekdigselvmand.dk på kommunens hjemmeside eller har en fast sektion om mænds sundhed på kommunens hjemmeside eller >5 sundhedsevents målrettet mænd, som enten har været afviklet under eller uden for Men’s Health Week
  • BlåKommunen har én permanent sundhedsindsats målrettet mænd
  • MørkeblåKommunen har to eller flere permanente sundhedsindsatser målrettet mænd
  • Guldcertificeret kommuneAlle ovenstående indsatstyper målrettet mænd anvendes eller er iværksat eller kommunen har ≥3 permanente sundhedsindsatser og enten levet op til det lyseblå eller blågrønne kriterie derudover