Fædre gradueringsoversigt

Alle kommuner i Danmark vil én gang om året modtage et elektronisk spørgeskema, der skal kortlægge kommunernes arbejde med målrettede sundhedsindsatser til mænd og fra 2018 har undersøgelsen også indbefattet en fædresektion. Med kortlægningen ønsker vi at vise, i hvilket omfang, der arbejdes med fædre generelt og fædre på barsel rundt om i de danske kommuner. Alle kommuner får automatisk tilsendt et spørgeskema i begyndelsen af det nye år.

Forum for Mænds Sundhed har udarbejdet en graduering, som skal skabe overblik, inspiration og motivation til at arbejde målrettet med fædre. Gradueringen tildeles efter højeste indsatsniveau i det foregående år. Gradueringen skal illustrere en inddeling af indsatstyper og samtidig være et oplæg til at arbejde målrettet med fædre som målgruppe.

På de enkelte kommune-sider kan man finde information om indsatser og kontaktoplysninger til fagpersonale, som har viden om tiltagene i den pågældende kommune. Ønsker man at vide mere eller skabe samarbejde på tværs af kommuner kan man benytte sig af disse kontaktoplysninger.

Oversigt over graduering af indsatstyper målrettet fædre
  • HvidKommunen har ikke deltaget i eller gennemført undersøgelsen
  • LysegråKommunen har ingen indsatser, men har deltaget i undersøgelsen
  • LysegrønKommunen har 1 – 5 events målrettet fædre, som enten har været afviklet under eller uden for Men's Health Week eller uddeler postkortet "Til far" eller henviser fast til portalen farforlivet.dk på kommunens hjemmeside
  • TurkisKommunen har en uddannet far-ambassadør
  • GrønKommunen har én permanent indsats målrettet fædre
  • MørkegrønKommunen har to eller flere permanente indsatser målrettet fædre
  • Guldcertificeret kommuneAlle ovenstående indsatstyper målrettet fædre anvendes eller er iværksat