Sundhedsindsatser

Forum for Mænds Sundhed arbejder hele tiden for at udbrede viden om mænds sundhed. Begrundelse for valg af sundhedsindsatser bygger på viden og dialog med kommunerne. Ønsket er at få et større kendskab til, hvordan der arbejdes målrettet med mænds sundhed ude i kommunerne samt at synliggøre det arbejde, der bliver gjort for mænds sundhed i kommunerne rundt om i Danmark. For 2021 opgørelsen over sundhedsindsatser i 2020, blev der blandt andet spurgt til følgende indsatstyper:

Overblik over sundhedsindsatser
Nedenstående skal give overblik over hvilke sundhedsindsatser, der er blevet adspurgt til i kortlægningen.

  • Sundhedsevents
    Emner, der er foretaget én eller flere gange i løbet af året: foredrag, workshops, aktiviteter, events, information og oplysning om mænds sundhed.
  • Men’s Health Week
    Emner, der har været afviklet under Men´s Health Week: foredrag, workshops, aktiviteter, information og oplysning om mænds sundhed under sundhedsugen Men´s Health Week.
  • Tjekdigselvmand.dk
    Et link til symptomtjekker udarbejdet til mænd, der kan anvendes på kommunens hjemmeside, facebook, i undervisning mm.
  • Permanente sundhedsindsatser
    Sundhedsindsatser kun til mænd, som er permanente i kommunen: madlavningshold, motionshold, fællesskaber inden for både forebyggelse, behandling og rehabilitering – kun for mænd.

Del din case
På siden sundeborgere.dk kan man finde inspiration til kommunale sundheds- og forebyggelsesindsatser indenfor 11 forskellige temaer. Mænds sundhed har sin helt egen underside med gode eksempler på hvordan, der arbejdes specifikt med mænd rundt om i landet – men vi vil selvfølgelig gerne samle endnu flere. Gå på opdagelse i databasen HER og indsend din case med det samme!

Sunde borgere